RABAT: 2 billeder 15% - 3 billeder 20% - 4+ billeder 25%

rabatten gælder billeder. Rammer er altid billige ved samkøb!

TILBUD: 15% på ALLE Fotoplakater & 10% på ALLE Kunstplakater

5 bud på plakater der hylder den danske sommer
Tilbage til blog

5 bud på plakater, der hylder den danske sommer

Du danske sommer, jeg elsker dig….. Sommeren er over os og vi bruger efterhånden mere tid uden for i de lange lune aftner, end inden for. Det er måske ikke den årstid, hvor vi bruger mest tid på, at indrette vores hjem, men på den anden side, hvorfor ikke lade årstiden, med den sprudlende flotte danske fauna, inspirere dig til dit næste plakatkøb. Her giver jeg fem bud på plakater, der kan forlænge sommerstemningen langt ind i det kommende efterår, og er det ikke nok, så kan du se flere i serien Danmark Plakater.

blomsterplakat med røde valmuer på en sort-hvid eng
Valmuer

 

#1 “Valmuer”

En hyldest til de mange marker, enge og grøftekanter, der hvert år i juni måned, fyldes med den flotte røde blomst. Plakaten bruger både sort-hvid teknik og farver - eller rettere sagt en farve, nemlig valmuens flotte røde farve. Himlen og den grønne engs farver er dæmpet helt ned, så valmuernes røde kroner fremhæves, så det ser ud som om blomserne svæver.

Det er en meget populær plakat og den købes ofte som en del af flere plakater, nok fordi den i sin enkelthed, er meget let at sætte sammen med andre plakater. Mange vælger at sætte den ammen med plakaten “Raps”, der er designet i samme stil.

“Valmuer” er en plakat der, i mine øjne, tager sig lige godt ud i en egetræsramme, som i en smal sort aluminiumsramme. I det hele taget en smuk plakat, der er let at passe ind i din stue, eller hvor du ellers har lyst til at have den hængende.

 

arkitekturplakat med Arne Jacobsens livreddertårn på Bellevue
Bellevue

 

#2 “Bellevue”

Et af de ikoniske livreddertårne, der står på Bellevue Strand i Klampenborg, nord for København. Tårnene blev i sin tid tegnet af arkitekten Arne Jacobsen, og de er gengivet i utallige udgaver. Fotoet et taget en juli sommerdag i 2017, tidligt om morgenen i bidende kulde - det var en elendig sommer - men til gengæld havde vi stranden for os selv.

Det grønlig vand og himlens violette skær, danner en smuk baggrund for det enkle og rustikt udførte tårn, med sine karakteristiske blå og hvid striber. Solen står lavt på himlen så tårnets ben trækker lange skygger på molen.

Personligt syntes jeg “Bellevue” er en plakat der tager sig bedst ud i en ramme af egetræ, mens den sorte aluminiumsramme kan være et alternativ.

 

danmarksplakat med fyret på rubjerg klitter
Rubjerg Fyr

 

Rubjerg fyr står sjovt nok på Rubjerg Knude, ude ved vestkysten. Det omkringliggende område består udelukkende af sand, der bugter sig op og ned, og hvis man kniber øjnene lidt sammen, kan man føle sig helt hensat til Sahara. Billedet er taget på en dag, hvor der ikke var en sky på himlen, så den helt rene dybblå farve får lov til, at stå som kontrast til det fine gyldne sand, der bugter sig afsted.

Et glad motiv der gengiver en del af den danske historie, fra en tid hvor fyrtårnene stod tæt og var en vigtig del af skibstrafikkens sikkerhed. Det gyldne sand og den dybblå himmel, der understreger det sommerlige, passer edderflot ind i en egetræsramme, men er du mere til sorte rammer, så vil den smalle sorte aluminiumsramme passe flot til “Rubjerg Fyr”

 

danmarksplakat med en lille jolle på blikstille limfjorden
Limfjorden

 

#4 “Limfjorden”

Et smukt billede taget ved Limfjorden på en varm og stille dag. Den lille jolle ligger på det næsten blikstille hav, under en lille hvid sky, der bryder den blå baggrund. Man kan næsten høre stilheden, der kun brydes af lyden af små skvulp i vandkanten. Et af de motiver, der gør det let at være fotograf, da naturen her maler sit eget billede.

Havet er en stor del af den danske sommer, i et land hvor der aldrig er langt til kysten, og hvor den høje blå himmel med de hvide skyer, virkeligt kommer til sin ret.

Det meget blå motiv passer fantastisk godt ind i en af de smalle hvide aluminiumsrammer, men kan alternativt lade sig indramme i en af de lækre egtræsrammer.

 

blåt billede med bundgarnspæle og fiskenet ved strand kysten
Fiskenet ved kysten

 

#5 “Fiskenet ved kysten”

Endnu et motiv fra den danske kyst. Her er det ved Korsør, hvor fiskenettene er fastgjort mellem høje bundgarnspæle, hvorpå skarverne sidder og spejder ud over havet. Fotoet er taget i modlys, så fiskegrej og fugle fremstår som silhouetter mod den dybblå himmel og ditto hav.

Der er efterhånden ikke så meget af det her typiske bundgarnsfiskeri tilbage, men det kan dog stadig ses mange steder ved de danske kyster. Det er en typisk forårs og sommer ting, i det alle pælene og nettene bliver taget på land hver vinter for, ikke at miste det dyre grej.

Plakatens dybblå nuancer og enkle motiv tager sig elegant ud i en smal hvid aluminiumsramme, som også vil fremhæve det eksklusive, men kører du sort eller egetræslinien, kan den sagtens bære begge disse typer rammer.

 

Rammer

Alle plakater, hos Plakatfar, kan købes i mange størrelser og alle kan købes indrammet. Vælger du den løsning sparer du mellem 30% og 45% alt efter størrelsen på din valgte plakat. Du skal blot vælge den ramme du ønsker, på samme side som du vælger din plakat, så får du automatisk rabatten og så er plakaten klar til at blive hængt op på væggen, når du modtager den. Nemmere bliver det ikke.

 

Jeg hedder Niels Kliim. Jeg er hovedmanden bag siden PLAKATfar.dk, hvor vi hovedsaligt sælger billeder og plakater med motiver fra de steder, vi rejser ud og besøger. Med tiden er jeg også begyndt at beskrive de samme steder, som inspiration, for alle jer, der syntes det er spændende at læse med. Og det er med tiden gået hen og blevet til en lille rejseblog. Alle billeder og tekster er mine og må ikke gengives uden tilladelse. Du må dog meget gerne linke til mit indhold.
Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.