Udstyret med diverse ruteplansværktøjer, et Tesla-abonnement og en god portion pionerånd, drog vi i november 24 ud på vores jomfrurejse i elbil. Vores første ferietur i elbil gik fra vores hjem i København til vores lejlighed i den lille, skønne liguriske by Ospedaletti, der ligger mellem Sanremo og den franske grænse, på den italienske nordkyst. En tur på samlet omkring 3.500 km.
Læs med og få noget inspiration til at kaste dig ud i elbils-eventyret på de europæiske motorveje.
Vi havde, som så mange andre sikkert også har haft, mange overvejelser omkring det her med at skulle ind og lade ofte, frem for det, vi har været vant til, hvor vi kun tankede en gang undervejs til Italien. Ville det blive en pinsel, og hvor meget længere ville turen tage, og hvad med at finde steder at oplade osv. osv.
Og lad det bare være sagt med det samme. At tage på langfart i elbil viste sig at være et kæmpe hit. Naturligvis tager turen lidt længere tid, men da man alligevel aldrig er herre over vind, vejr, vejarbejder, ulykker mv., har Googles optimistiske tider alligevel aldrig passet.
Men nu var vi jo, trods alt, i færd med at træde ud i det ukendte, så derfor besluttede vi at give os selv lidt “ekstra tid” til turen ved at starte fredag eftermiddag, frem for lørdag morgen, som vi typisk ville have gjort. På den måde kunne vi nå ned og overnatte lidt nord for Hamburg, og så mentalt først starte turen lørdag. Jeg ved ikke, om det giver mening, men det gjorde det for os ;)
På vej mod Hamburg havde vi ladet to gange. En gang i Odense og en gang i den tyske by Schillsdorf, så da den “rigtige” tur startede lørdag morgen, synes vi, at vi havde en god fornemmelse for, at det ville blive en god tur.
Fra Volvo til Polestar
Først lige lidt baggrund for vores bilsituation:
I november 2023 skiftede vi vores luksus-ride, en ordentlig slæde af en Volvo XC60, ud med en Polestar 2. Og selv om Polestar 2 er en ok stor bil, så er den ingenting i forhold til den store svensker, der er kongen over langture på asfalt, hvor komforten og overblikket er fuldstændigt legendarisk.
Vi var derfor naturligvis meget spændte på, om vi havde gjort det rigtige i at skifte 1.000 km rækkevidde med hurtige optankninger ud med omkring 200 km rækkevidde mellem opladningerne, der tager 30-40 minutter.
Når 440 km = 200 km
Her bliver det lidt teknisk, men det er forholdsvis vigtig information:
Når man kører elbil eller taler med andre om elbil, kommer man ofte ind på rækkevidden. Ikke så mærkeligt, da det nok er det område, hvor elbiler adskiller sig mest fra fossilbilerne.
Vi har valgt at købe en elbil med forholdsvis kort rækkevidde, fordi vi i det daglige ikke kører særligt meget, og derfor ikke vil have 30-40.000 kr. bundet i et stort batteri, der oftest bare står i kælderen under vores lejlighed. Til gengæld må vi tage et par ladestop mere om dagen, når vi er på langfart. Livet er fuld af valg.
På papiret kan vores bil køre 440 km på en opladning! Men det er kun teoretisk, og det kræver at man lader bilen op til 100% og kører den til 0% ved langsom bykørsel - og det sker jo aldrig.
For det første tager opladningen fra 85% til 100% enormt lang tid. For det andet kører man ikke batteriet lavere end 10% før man lader igen, og for det tredje foregår de fleste langture på motorvej, hvorfor rækkevidden er væsentligt lavere end de 440 km, der opgives.
Når man så, som vi gjorde på denne tur, tager afsted på vinterdæk i de kolde måneder, hvor vi både kørte i regn, modvind og en lille snestorm - ja, så er den brugbare rækkevidde tættere på 200 km. Under bedre forhold øges rækkevidden.
Men var en rækkevidde på 200 kilometer et problem? Svaret er et klart NEJ!
Fordi vi nu er de newbies vi er, og dermed tog det lidt forsigtigt, og også begik et par kvajere undervejs, endte vi med 11-12 opladninger hver vej, hvilket nok er et par opladninger mere end nødvendigt. Men da vi var ude og øve os, kørte vi efter "Better safe than sorry" prinippet.
I elbil får du både sjælen og roen med på turen - hvis du er villig
For os viste det sig, at 200 km er en meget fin rækkevidde mellem vores ladestop. Selvfølgelig ville 250 km også være fint, og det kan vi måske nå, når vi kører afsted igen i sommervarmen, og batteriet strækker sig lidt længere.
For mig, som ene chauffør, viste det sig utroligt beroligende hele tiden at have en pause at se frem til inden for en overskuelig fremtid. Når bilen kan køre 1.000 km på en tankfuld, er pauser noget, man skal tage sig tid til - i elbil er pauser noget, man bliver budt på, og tak for dem!
Jeg skal måske lige huske at skrive, at jeg ikke er den mest tålmodige person, og at de mange stop var noget, jeg frygtede ville blive et problem, men jeg er også en, der meget gerne prøver nye grænser af. I dette tilfælde hjalp min nysgerrighed mig til en ny og på mange måder mere afslappende rejseform.
Elbil er med andre ord en helt anden måde at køre på bilferie, end vi har været vant til - Og vi kan li' det!
Det er ikke målet men rejsen ……
Vi har egentlig altid været meget gode til at starte vores ferier, når vi startede bilen hjemmefra, men der har da helt sikkert også været en eller anden tanke om "lad os nu få de tyske motorveje overstået". Så vi har været vant til hyggelige køreture med pauser, men også ture, hvor pauser også gerne måtte overstås forholdsvis hurtigt.
I elbil tager pauserne den tid, de tager, så de er bare helt naturligt længere.
At vi valgte udelukkende at benytte Teslas ladestationer var også medvirkende til en meget anderledes og oplevelsesrig tur, for pludselig var vores pauser ikke på friturelugtende cafeterier med den evige 1€-voucher for de tissetrængende.
Udbuddene af mad og drikke ved ladestationerne var af meget varierende typer, og vi oplevede også en opladningsstation, hvor der ikke var noget toilet. Men omvendt er der heller ikke mange motorvejstankstationer, der ligger på en mark med græssende køer ;)
Vi glemte at fotografere køerne, men her er Tesla Ellwangen
Opladning af elbil i Italien
Elbiler er først noget, italienerne for alvor er ved at tage til sig nu, og blandt andet derfor kan der være lidt længere mellem Tesla-ladestationerne end i andre lande, men der er nu ok med stationer, så længe man kører på de store hovedveje.
Der er såmænd også ved at blive bygget nogenlunde netværk af ladestandere op ude i de mindre distrikter, men det er helt klart et lidt mere usikkert system end det, vi kender fra Danmark. Der er længere mellem lynladningerne, og ofte er det blot en enkelt stander på en parkeringsplads til et supermarked.
Vi er dog så heldige, at der i "vores" lille by er hele 4 lynladere, så vi skal ikke klage, men jeg tænker, at et godt tip vil være lige at undersøge lademulighederne hjemmefra, hvis ens tur ender i en mindre by.
Det viste sig også, at opladning faktisk er forholdsvis dyr i Italien, ikke når vi kunne benytte vores Tesla-abonnement, men hos andre udbydere. Der var naturligvis nogle muligheder for andre abonnementer på de lokale standere, men det holdt vi os fra og glædede os bare over, at vi kunne lade et par hundrede meter fra vores lejlighed.
Og så er der overnatningerne
Dengang (og det var tider) da vi havde vores tre børn med på turene, var det nødvendigt at planlægge overnatningerne, men nu, hvor det kun er os to gamle, så er overnatningsdelen meget lettere.
Hoteller - vi elsker at overnatte på hoteller. Der er ikke noget så hyggeligt som at holde en pause ved 18-tiden - og dem får vi nu helt automatisk, og de varer cirka en halv times tid - hvor vi hiver computeren frem og finder nattens hotel.
Vi bruger en bookingportal, da vi synes, det er langt den letteste måde at få et hurtigt overblik - og et godt tilbud. Når vi booker så kort tid inden vi tjekker ind og er meget fleksible, finder vi ofte temmelig gode hoteller med lækker morgenmad til meget billige priser.
Vores nye rejseform har dog født en ny ide til morgenmad, for måske er det i virkeligheden bedre at tage tidligt fra hotellet og køre ud til et opladningssted, hvis man kan finde et tæt på et sted, hvor der serveres morgenmad. Så kan man spise, mens man lader, og på den måde tjene lidt tid. Vi prøvede den model en enkelt gang på turen, og det fungerede fint.
Vi endte med at tage to overnatninger på vejen til Italien. En i Quickborn og en i Bregenz (Amedia - kan klart anbefales), mens vi på hjemturen nøjedes med en enkelt overnatning i Lobinger. Det gav så et en ret lang sidste tur hjem, men det er en afvejning af om man bare vil hjem, eller om man vil tage det lidt mere rolig. Vi hælder nok mest til at tage det lidt mere roligt, i fremtiden.
Men hvad med den egentlig tid på ude på vejene?
Jeg tænker, at selve det at æde kilometer efter kilometer er ret subjektivt, og hvis du i forvejen hader at sidde i en bil på en motorvej, så er jeg ikke sikker på, at en elbil nødvendigvis gør oplevelsen meget bedre - måske bare længere!
Og jeg vil da gerne være ærlig og skrive, at hvis jeg kunne slippe for 5-600 km af de tyske motorveje, så sagde jeg nok ja tak, men generelt har vi ikke noget imod timerne på vejen. Der er jo noget eventyr over at være på vej til noget - hvorfor udturen måske oftere føles lidt federe end hjemturen ;)
For os er der ingen tvivl - elbil og langfart hænger rigtigt godt sammen. Der er naturligvis forskelle på elbiler, men det der med at motorstøjen er væk, er helt sikkert med til at give lidt ro i sjælen, og særligt lækkert var kørsel i bjergene, hvor vi virkelig kunne fornemme bilens stilhed, når vi svævede mellem de sneklædte bjergsider. Bjergkørsel i det hele taget er med elbilen gået fra fedt til federe.
For ikke at nævne bakkerne omkring Kassel. På med fart- og autopiloten og så ellers bare glide igennem bakkerne.
Som det nok kan fornemmes, er vi allerede bidt af elbilens fortræffeligheder og glæder os til de næste eventyr, vi skal ud på. Der er stadig mange motiver, der endnu ikke er taget 😁
